fredag den 27. juni 2008

så er eksamen slut og Nicolai er snart på vej til Færøerne

Så kom jeg igennem min eksamen. Der er mange der har spurgt hvordan det er gået. Det er gået over al forventning, 7 i dansk og engelsk og et 12 tal i samfundsfag. Efter ferien starter jeg på HHX på handelskolen i Vejle. Men selvom jeg starter på handelsskolen bliver musikken ikke lagt på hylden,- tværtimod så arbejder jeg i øjeblikket på planlægningen af min 3. CD. Releasedato er endnu ikke fastsat.
Nu venter der en masse fede shows rundt omkring i sommerlandet som jeg glæder mig rigtig meget til. Mit næste show er på Færøerne. Det bliver rigtig spændende at besøge Færøerne og opleve den smukke natur deroppe.